Kartoffelmandens kartoffelkurser

Kartoffelmandens kurser er i bund og grund om at få folk til at tænke mere som i gamle dage om livet. Dengang, før TV, Sociale medier og chat på smartphones. Dengang man hjalp hinanden, fulgtes ad på gåben, på cykel eller i hestevogn og mødtes og havde tillid og tid til en kop kaffe, mens børnene legede og de ældste hjalp med og fortalte vandrehistorier og om deres ungdom og liv, hvor det var helt naturligt at kartofler var noget man selv dyrkede – eller købte eller byttede sig til hos de lokale bønder.

Glemte tiders fællesskab, tillid og selvforsynings-, dele- og bytteøkonomi. Det er grundlæggende dét, som Kartoffelmandens kartoffelkurser drejer sig om.

Kurserne afholdes mundtligt for forsamlinger fra tre og op til 12 personer og starter med vandrehistorie om Hjertekartoflens rejse. Kursuspris aftales individuelt.

Link nedenfor er hjælpemateriale til kursisterne.

Kartoffelkursus del 1 mellemprøve besvaret (PDF)