Foreningen Hængehaver

Dette er en foreløbig side for Foreningen Hængehaver.

Foreningens formål og vedtægter

Foreningens primære formål er at arbejde for udbredelse af Hængehaver.

I formålet ligger udbredelse af bæredygtig hjemmedyrkning af sunde grøntsager og andet spiseligt der kan dyrkes på land og i by, samt at skabe lokale sociale aktivitets-, være- og mødesteder for alle aldre med alle typer aktiviteter der har direkte eller indirekte relation til foreningens formål.

I formålet lægger især at afhjælpe splittelse, ensomhed og økonomiske udfordringer blandt lokalsamfundenes og oplandets udsatte og sårbare personer og familier, gennem en inkluderende involvering i lokale fællesskaber, samt at skabe haver som også ældre- og kørestolsbrugere kan nyde og passe ved egen hjælp.

Læs foreningens vedtægter her og referat fra seneste generalforsamling her.

Medlemskab

Medlemskab (for alle der er fyldt 12 år) koster 240 kr. pr. helår (Indeværende måned plus 11 måneder), 150 kr. pr. halvår (indeværende måned plus 5 måneder), 90 kr. pr. kvartal (indeværende måned plus 2 mdr) eller 40 kr. for indeværende måned. Under 12 år er gratis medlemmer, når mindst én forælder er medlem.

Indtil foreningen får bankkonto og mobile pay, foregår betaling kontant til kasserer Christian Buhl eller til Formand, Christina Mortensen.