Lyd af blæst og spilledåse som i The Julekalender. Om muligt en kartoffel formet som et hjerte i stedet for en nisse. Går over i spindelvæv og fortæller tale.

Engang for længe siden, et øde sted i det samme kolde uvejsomme terræn, som menneskene længe efter skulle kalde Jylland, boede et lille Nissefolk.

De levede i fred og fordragelighed og sang og spillede og arbejdede i deres huler under jorden, lige indtil det onde onde mørkets folk, Nåsåerne, en ond ond dag, holdt deres indtog i nissernes land. Nissefolket blev fordrevet af de onde nåsåere.

Til alt held fik nisserne den store bog med sig, for faldt den i nåsåernes hænder ville verden være fortabt.

Alle nissernes huler blev ødelagt, på nær en eneste, som nåsåerne aldrig fandt. I nærheden af denne hule blev der siden bygget et lille hus. Her boede Kartoffelavler Oluf Sand og hans kone Gertrud og deres hund Emil, indtil de pludseligt forsvandt en mørk og stormfuld nytårsnat for mange år siden.

Flere vidner med hovedpine og dårlig ånde havde set flyvende lyserøde elefanter, nytårsraketter og UFOer den nat, og en sagde hun havde set små faldskærme dale til jorden inde over skoven, men mysteriet om Oluf, Gertruds og Emils forsvinden var aldrig blevet opklaret.

Men så en dag, dukkede der pludseligt en mystisk mand op i en bil et sted i Jylland. Han besøgte mange hjem og steder og tog folk op at køre og stillede mange spørgsmål. Ingen har fået et billede af ham og ingen kendte hans navn. Hvem var denne mystiske mand? Hvor kom han fra? Hvad ville han?

Sceneskift – dame der snakker i telefon på jysk

Nå, nå, nå, nå, nå så han det, nå nå nå nå. Og do troer det er en skattekort (manden skæver op fra sin avis). Nå, nå, nå nå, nå di mand han troer der er en skat begravet ud i jer skov. Nej nej, a ska’ selvføldi nok la vær å sæj nøj te noen. Nej nej, heller æ te æhhh, nej, sæføldi æ. Ja, a kommer over te en kop pigeavtens kaffe, ja, ja, atter vi har spist, ja det ka vi godt sæje. Ja vi sies. Farvel

Manden: Hvad var det om, nøj må æn skat ud i æ skov.

Skat. Hva’ mirn do. Nåeeh, ja æhhh, det var vist nøj mæ æhhh ja altså, ude i æ skov, ja, æhhh. Ja han håvde nove kartofler ude i skov, som han håde glemt å før o æ selvangivelse, æhhh å så ville han li’ skrive te æ kommune å frivillig betale lidt ekstra skat. Ja, det var sån det var, ja, ja.

Manden: Nåh nåh, ja kartofler ska dæ jo te’, men æhhh, han ville frivillig betale lidt ekstra i skat. Ja ja, der ka’en bar sier. Verden er æ som den var engang.

Sceneskift – mørke, uhyggelig musik, gummistøvler træder ud af bildør

Sceneskift – to damer sidder og drikker kaffe og snakker. De har et kort på bordet. Dansk pop eller julemusik i baggrunden

Ja, han gik tirle i seng, han hår van ude i æ skov æ hele daw og bla bla bla. Å ham æ man, han virked altså rår. Han sov ude i æ campingvogn, å bla bla bla

Det banker på døren

Nej, æ klok ær næsten ni, hvem ka’ det vær så sille? Skynd dig å gemme æ kort, så lukker a op.

Improviseret fortsættelse følger